Sådan kan valget i USA ramme din økonomi

內容

Din opsparing, dit lån, dit job. DR’s økonomikorrespondent giver overblik.

Amerikanernes valg i morgen kan få indflydelse på din økonomi. For både aktier, renter og international handel kan blive påvirket af udfaldet af valget, lyder det fra DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder. (Foto: © DAVID BECKER, ROBERTO SCHMIDT, Ritzau Scanpix)

Økonomi har fyldt meget i den amerikanske valgkamp.

Når Trump og Harris er trådt op på scenen, har lange afsnit af deres taler været sat af til emnet.

De har talt om de store kværnende økonomiske tandhjul - verdenshandel, toldmure, statsstøtte og investeringspakker.

Og så har det handlet om den enkelte amerikanske families husholdningsbudget, priserne i supermarkedet, varmeregningen, indkomstskat, boligpriser og børnefamiliers penge.

Men det amerikanske valg kan også få betydning for privatøkonomien herhjemme i Danmark. DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder har samlet nogle af de punkter, hvor det kan ske.

Er din opsparing investeret i aktier, så kan dagene omkring valget byde på udsving.

Typisk falder aktierne lidt op til valget grundet usikkerhed, men når valgresultat kommer, har de en tendens til igen at stige en smule.

Det er i hvert fald billedet fra tidligere valg. Derfor kan et resultat, der trækker ud med at komme, også skabe nervøst svingende kurser.

På længere sigt – måneder og år – er markederne svære at forudsige, og der er mange andre kræfter end den amerikanske præsident, der trækker i dem, ligesom den endelige magtfordeling i Kongressen, som også er på valg, har stor betydning.

Alligevel er der nogle hovedlinjer i eksperternes forventninger til kurserne, alt efter om præsidenten kommer til at hedde Harris eller Trump.

Republikanske Trump har på papiret den mest erhvervsvenlige politik. Skatten skal ned, energipriserne skal ned, bureaukrati skal væk, og produktion i USA skal hjælpes. Det er godt for aktierne, særligt de amerikanske. Det var samme opskrift, der sendte kurserne op, da Trump blev valgt i 2016.

Modsat går demokraten Harris til valg på at hæve selskabsskatten og indføre lagerbeskatning på investeringer. Hendes økonomiske politik er mere optaget af den enkelte amerikaners privatøkonomi end virksomhedernes økonomi. Den slags hører ikke til investorernes livretter.

Men med Trump følger også en bismag for aktiemarkedet. Den trumpske uforudsigelighed kan gøre virksomheder og forbrugere mere forsigtige med at bruge penge, og det kan ramme væksten. Dertil kommer risikoen for, at Trump med sin politik om at sætte tolden markant op kan udløse en handelskrig med Kina og Europa, som også kan ramme den overordnede økonomiske vækst. Det er faktorer, der kan trække aktierne ned.

Mange danskere har de seneste år sat penge i aktier inden for bæredygtighed som for eksempel Vestas. De grønne aktier er nok den sektor, der har mest på spil ved valget.

De grønne aktier har ifølge DR's økonomikorrespondent mest på spil i forbindelse med præsidentvalget i USA. (Foto: © Søren Bidstrup, Ritzau Scanpix)

Harris vil fortsætte Bidens aktive politik med omfattende skattefradrag til investeringer i vedvarende energi og lignende områder – Trump har svoret at lukke alle ordninger af den slags.

Mange af selskaberne siger, at deres projekter i USA først og fremmest er afhængige af politikken i de enkelte delstater, men kurserne har talt deres tydelige sprog allerede. I takt med at Trump er gået frem i meningsmålingerne, har der været et pres på de grønne aktier.

Hvis man har aktier i Novo Nordisk, som har USA som det største marked, kan man umiddelbart være rimelig rolig for præsidentvalget.

I årtier har der ellers været hed politisk debat om for høje priser på medicin, og i 2016 og 2020 rasede Trump igen og igen fra talerstolen mod de store medicinalselskaber og svor at ville gribe ind. Det viste sig dog sværere end ventet for ham.

Denne gang har der været ret stille fra talerstolene om sektoren, og ingen større planer er lagt frem.

Skal Novo Nordisk og investorerne heppe på en præsident, så hælder det rent politisk nok til Trumps republikanske side

Casper Schrøder, økonomikorrespondent i DR

Skal Novo Nordisk og investorerne heppe på en præsident, så hælder det rent politisk nok til Trumps republikanske side. Begge kandidater har i brede vendinger lovet lavere priser på medicin, men Harris har de mest konkrete planer ved at fortsætte linjen fra Biden med tvungne forhandlinger af visse typer medicin, der indgår i bestemte offentlige sundhedsordninger.

Det amerikanske valg kan også få betydning, hvis du har lånt penge. Det handler om renten på din gæld.

Den amerikanske rente er blandt verdens vigtigste. Når renteniveauet ændrer sig i USA, så ændrer det sig også i resten af verden. Nu er det ikke den amerikanske præsident, der sætter renten i USA, det job er overladt til den politisk uafhængige centralbank, Federal Reserve. Alligevel kan valget få betydning.

Både Trump og Harris lægger op til massive offentlige udgifter i deres valgløfter. Det er penge, som pumpes ud i økonomien og sætter gang i hjulene. Men pengene kan også puste til inflationen, prisstigningerne i samfundet, og det er her renten kommer ind.

Federal Reserve kan beslutte at modvirke det øgede inflationspres ved enten at hæve renten eller undlade at sætte den helt så meget ned, som de ellers planlagde, for at tage farten en smule ud af økonomien.

Den rentebeslutning vil med det samme vise sig i renterne i resten af verden – også når man går i banken i Danmark. Det kan få stor betydning for tusinder af danske boliglånere, der lige nu går og håber på yderligere rentefald, fordi de så kan omlægge deres højt forrentede lån med en økonomisk gevinst til følge.

Som nævnt står begge kandidater til at være gavmilde med de offentlige midler. Trump er dog ifølge beregninger den mest gavmilde, og holder de økonomiske analytikeres logik, så er det en republikansk sejr – særligt hvis den også gælder Kongressen, som er nøglen til gennemførelsen af meget af finanspolitikken – der vil trykke renterne med opad og gøre din gæld dyrere end ellers.

Den vigtigste faktor for enhver privatøkonomi er dog hverken opsparing eller gæld – det er indkomst, de penge, som løbende kommer ind i budgettet. Mister man jobbet, så kan forskydningerne i aktiekurser eller renten på lånet være lige meget i det store billede.

Også her har økonomerne et bud på, at valget kan få indflydelse. Begge kandidater har som politik at flytte arbejdspladser fra udlandet til USA. Men Trump står til at bruge de mest hårdhændede metoder.

Indfører Trump høje toldmurer og udløser en global handelskrig, er dansk økonomi sårbar

Casper Schrøder, økonomi-korrespondent i DR

Indfører Trump høje toldmurer og udløser en global handelskrig, er dansk økonomi sårbar. Få økonomier i verden er mere afhængige af, at den globale samhandel og de verdensomspændende forsyningskæder fungerer, end Danmark er.

Dansk industris brancheorganisation, DI, har således regnet sig frem til, at en regulær handelskrig kan koste 30.000 danske arbejdspladser i form af lavere beskæftigelse end i en situation uden handelskrig.

Hør mere om valgets økonomiske konsekvenser her i DR's businesspodcast Sorte tal:

總結
DR's økonomikorrespondent Casper Schrøder analyserer, hvordan det amerikanske valg kan påvirke danskernes økonomi. Valget kan påvirke aktiemarkederne, renter og international handel. Trump og Harris har forskellige økonomiske politikker, hvor Trump favoriserer erhvervslivet, mens Harris fokuserer på privatøkonomi. Valget kan også påvirke grønne aktier og medicinpriser. Desuden kan ændringer i amerikanske renter påvirke danske boliglånere. Begge kandidater lover massive offentlige udgifter, hvilket kan føre til inflation og højere renter. Indkomst er dog den mest afgørende faktor for privatøkonomien, især i tilfælde af jobtab.